Forsinket sprog 0-3 år

Et lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale. For eksempel ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen.

Efterhånden, som det bliver ældre, vil barnet begynde at bruge lyde, ord og små sætninger. Nogle børn er hurtige til at lære at tale. Andre børn begynder senere og lærer det langsommere. Der er således ikke et helt præcist mål for, hvad der er alderssvarende sprog.

Du kan læse mere om, hvad dit barn forventes at kunne i pjecen "Dit 0-6 årige barns sproglige udvikling"

En lille gruppe af børn er så forsinkede i deres sprogudvikling, at de har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Disse børn vil typisk være meget senere til at lære at sige ord og sætte ordene sammen i sætninger, men vil i nogen grad kunne gøre sig forståelige ved hjælp af lyde, gestik og mimik.

Luk alle
Åben alle
  • Er dit barn ved slutningen af 3 måneders alderen begyndt at have forskellige former for simple pludrelyde? Begynder det at dreje hovedet i retning af lydkilder, at efterabe lyde og mimik samt at bruge kroppen motorisk, når der pludres.

  • Begynder barnet I 7-10 måneders alderen at reagere på sit eget navn, at bruge tostavelses pludren (f.eks. ba-ba, ma-ma? Reagerer det på lyde, som du laver, ved selv at lave lyde? Og bruger det sin stemme til at udtrykke glæde og ubehag?

  • Begynder barnet ved 12 måneders at pludre med varierende tonefald og forsøger det at efterligne ord? Reagerer det på enkle verbale opfordringer?

  • Begynder barnet i 18 måneders alderen at anvende rigtige ord? I starten er det oftest simple lydord som f.eks. ”hov”, ”hej”, ”ja”, ”nej” og dyrelyde som ”vov-vov” og ”pip-pip”, men hurtigt herefter også ord for ting og navne på kendte mennesker (mor, far, etc). Peger barnet på en genstand, et billede eller en person, når navnet på genstanden eller personen bliver nævnt?

  • Kan barnet ved 24 måneders alderen begynde at anvende ord med flere stavelser og at sætte ord sammen til små enkle sætninger?
  • Få tjekket dit barns hørelse, da der kan være mellemøreproblemer til stede, som forårsager en nedsat hørelse. Man kan selv henvende sig direkte til en Øre-, næse-, halslæge og bestille tid til en undersøgelse. Læs mere på siden om 'Hørelse'

  • Børn lærer sprog i sammenhæng med de vigtige personer, som de har en relation til i sin hverdag. Som forældre kan I støtte Jeres barns sproglige udvikling ved at tale meget med barnet, lytte interesseret til, hvad det prøver at fortælle Jer, og forsøge at tolke på det, barnet gerne vil udtrykke. Det er vigtigt, at Jeres barn får oplevelsen af, at det lykkes med at kommunikere og blive forstået.

  • Finde mere inspiration i pjecen "Dit 0-6 årige barns sproglige udvikling"

  • Sætte ord kling herpå alle handlinger og genstande i forbindelse med det I laver sammen og det I ser og oplever i daglige sammenhænge. Måske kan I føle, at I gentager Jer selv hele tiden, men barnet har rigtig meget brug for at høre de samme ord igen og igen, før ordet har fundet sin faste plads ”på hylden”, og barnet kan forstå det og begynde at bruge det.

  • Holde pauser i samtalen, give barnet god tid til at svare og til selv at tage initiativer.

  • Understøtte det du siger, ved at vise tingene helt konkret.

  • Udnytte alle hverdagens muligheder for at snakke om det, I oplever - f.eks. i forbindelse med påklædning, på badeværelset, gåture og i leg.

  • Være opmærksom på at lægge din mobil fra dig, når du er sammen med dit barn.

  • Holde tv-fri perioder! Dit barn ikke lærer sprog af at se tv eller spille på en tablet/computer. Børn under 3 år skal helst slet ikke se tv/film på tablets eller udsættes for ”skærme”. Læs mere i pjecen "Dit barn i den digitale verden"

Forsinket sprog 3-6 år

Et lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale. For eksempel ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen.

Efterhånden, som det bliver ældre, vil barnet begynde at bruge lyde, ord og små sætninger. Nogle børn er hurtige til at lære at tale. Andre børn begynder senere og lærer det langsommere. Der er således ikke et helt præcist mål for, hvad der er alderssvarende sprog.

Du kan læse mere om, hvad dit barn forventes at kunne i pjecen "Dit 0-6 årige barns sproglige udvikling".

En lille gruppe af børn er så forsinkede i deres sprogudvikling, at de har behov for en fokuseret eller særlig indsats.

Disse børn vil typisk være meget senere til at lære at sige ord og sætte ordene sammen i sætninger, men vil i nogen grad kunne gøre sig forståelige ved hjælp af lyde, gestik og mimik.

Luk alle
Åben alle
  • Du kan holde øje med, om dit barn fra 3-4 års alderen begynder at forstå og anvende længere og længere sætninger. F.eks., når det fortæller om oplevelser, spørger og svarer på spørgsmål samt bruger sproget i leg med andre børn.

  • Kan det i 4-5 års alderen efterhånden indlede og afslutte en samtale i dialog med andre børn samt voksne. Kan det efterhånden forstå og anvende mere komplekse sætninger?

  • Kan det i 5-6 års alderen mestre samtaler, vente på sin tur til at tale, svare og lytte? Er den grammatiske side ved at være på plads? Er sætningerne nogenlunde sat korrekt sammen? Og kan det udtale alle sproglyde korrekt?
  • Få tjekket dit barns hørelse, da der kan være mellemøreproblemer til stede, som forårsager en nedsat hørelse. Man kan selv henvende sig direkte til en Øre-, næse-, halslæge og bestille tid til en undersøgelse. Læs mere på siden med "Hørelse" Børn lærer sprog i sammenhæng med de vigtige personer, som de har en relation til i sin hverdag. Som forældre kan I støtte Jeres barns sproglige udvikling ved at tale meget med barnet, lytte interesseret til, hvad det prøver at fortælle Jer, og forsøge at tolke på det, barnet gerne vil udtrykke. Det er vigtigt, at Jeres barn får oplevelsen af, at det lykkes med at kommunikere og blive forstået

  • Finde mere inspiration i pjecen "Dit 0-6 årige barns sproglige udvikling"

  • Sætte ord på alle handlinger og genstande i forbindelse med det I laver sammen og det I ser og oplever i daglige sammenhænge. Måske kan I føle, at I gentager Jer selv hele tiden, men barnet har rigtig meget brug for at høre de samme ord igen og igen, før ordet har fundet sin faste plads ”på hylden”, og barnet kan forstå det og begynde at bruge det

  • Holde pauser i samtalen, give barnet god tid til at svare og til selv at tage initiativer

  • Understøtte det du siger, ved at vise tingene helt konkret

  • Udnytte alle hverdagens muligheder for at snakke om det, I oplever - f.eks. i forbindelse med påklædning, på badeværelset, gåture og i leg

  • Være meget opmærksom på at lægge din mobil fra dig, når du er sammen med dit barn

  • Holde tv-fri perioder! Dit barn ikke lærer sprog af at se tv eller spille på en tablet/computer. Børn under 3 år skal helst slet ikke se tv/film på tablets eller udsættes for ”skærme”. Læs mere i pjecen " Dit barn i den digitale verden"