Vedvarende høretab

Såfremt der ved høretesten i forbindelse med fødslen konstateres en varig hørenedsættelse, hjælper høreklinikken barn og forældre videre. Det kan være, at barnet skal have høreapparat eller tilbydes operation med kunstig hørelse, (CI=Cochlear Implant).

Der gives råd og vejledning resten af barndommen. Både i forhold til den pædagogiske indsats samt i forhold til brug af høreapparater og høretekniske hjælpemidler i samarbejde med specialister som øre-næse-halslæger, Høreklinikkerne på hospitalerne samt Center For Høretab.

Luk alle
Åben alle

Børn reagerer oftest ikke voldsomt på hørenedsættelser, men kan:

  • begynde at tale højere og skruer måske mere op for lyden på TV.

  • stoppe en sproglig udvikling, som ellers var kommet godt i gang.

  • blive indadvendte og stille, og får måske svært ved at indgå i leg.

  • blive sværere at kontakte, og måske utrygge i nye sammenhænge.

  • blive mere irritable og skifte temperament.

Det er vigtigt også i hverdagen at tænke over, hvordan man bedst kommunikerer med et barn med hørevanskeligheder.

  • Se på hinanden, når I taler sammen.

  • Sørg for godt lys på ansigtet, ellers er det svært at mundaflæse.

  • Bekræft hele tiden, at du har forstået, hvad der bliver sagt.

  • Undgå at skjule din mund.

  • Vend ikke ryggen til barnet når I taler sammen
  • Tal tydeligt og ikke for hurtigt.

  • Gentag, hvis nødvendigt, med andre ord.
  • Tal med normal stemmestyrke. Råb ikke. Kort taleafstand er meget bedre.

  • Hvis du griner af noget, så husk at fortælle, hvad du griner af.

  • Undgå unødvendig støj, når I taler sammen. Læs mere om 'Støj og sproglig udvikling'

Er du i tvivl?

Hvis I er i tvivl, om hvorvidt barnet hører normalt, kan I søge hjælp hos sundhedsplejerske, egen læge eller øre-næse-halslæge, der også kan henvise til en nærmere undersøgelse af hørelsen på et hospital. Her har man mulighed for at hjælpe de børn, der skulle have brug for høreapparater. De lokale talehørekonsulenter i kommunen kan yderligere hjælpe familien og barnet videre i hverdagen.

 

Kontakt til sundhedsvæsenet

 

Hvor kan man læse mere?