Luk alle
Åben alle

Du skal være opmærksom på hvis dit barn har svært ved:

  • at stave
  • at formulere sig skriftligt
  • at lære engelsk og tysk især skriftligt
  • at læse eller læser meget langsomt
  • at forstå/huske det læste

Tal med dit barn om ordblindhed

Ideer til samtalen:

  • Ordblindhed handler ikke om, hvor dygtig du er. Det handler om, at du har svært ved en lille bitte ting; f.eks. at huske hvilken lyd, der passer til hvilket bogstav.

  • Når man er ordblind skal man øve sig i at læse men også i at bruge it.

  • Når man er ordblind, så må man godt blive sur og synes, at noget er uretfærdigt, men så skal vi to sammen finde en løsning.

  • Hvad synes du er svært? Hvad gør du så når du synes det er svært?

Lektier

  • Lektier er en balancegang mellem at give sit barn ekstra træning og at presse det for meget. Derfor er det vigtigt, at du støtter op om læsning og skrivning uden at blive lærer for dit barn.

  • Hjælp dit barn til at tage ansvar og få gode lektievaner. Lektier skal være hyggelige.

  • Samarbejd med skolen om lektiernes omfang, så dit barn kan være med i klassens arbejde uden at blive for udfordret.

  • Lav en fast aftale med dit barn om lektietid.

  • Afsæt start og sluttid til lektier

  • Hvad skal I lave?

  • Hvor skal I sidde?

  • Hvem skal lave barnet lave lektier sammen med?

  • HUSK: man kan godt holde en pause.

Læsning

Der er to former for læsning.

  • Niveaulæsning altså læsning der passer til barnets niveau

Barnet skal gerne læse 15-20 minutter hver dag. Du må gerne læse teksten først og/eller sammen med barnet – vis med fingeren hvor i teksten I er. Hvis der er svære ord, så læs dem for dit barn. Det er vigtigt, at denne læsning er hyggeligt for barnet

  • Litteraturlæsning som handler om at tilegne sig viden, ordforråd og analysekompetencer.

Barnet må gerne bruge kompenserende hjælpemidler kompenserende hjælpemidler til højtlæsning. Eventuelt kan litteraturlæsningen også hentes som en lydbog på Nota.dk eller eReolen GO Det bedste er hvis barnet lytter til en tekst og samtidig følger teksten med øjnene. Oplæsning kan bruges i alle fag.

Få dit barn til at fortælle om teksten, uanset om den er læst med ørene eller øjnene. Snak om nye og anderledes ord.

Skrivning

Støt dit barn i at bruge kompenserende hjælp, når der skal arbejdes skriftligt, så dit barn bliver mere selvstændig

Hvis dit barn laver stavefejl:

  1. Udtal ordet tydelig og lad dem bruge IntoWords til at stave og lytte
  2. Lad barnet indtale ordet
  3. Stav ordet for barnet

Når dit barn har skrevet en tekst

  1. Få IntoWords til at læse op – lyder det rigtigt?
  2. Læs det op for barnet – lyder det rigtigt

hjælp dem til at finde en måde at rette det på ved hjælp af Intowords, indtaling m.m.

Hvis dit barn har svært ved at finde motivationen til læsning, så prøv:

  • Lydbøger uden tekst
  • DR ligetil
  • Tegneserier
  • Forskellige apps/spil
  • Sms historier

Er du i tvivl?

Kontakt gerne dit barns klasselærer eller skolens læsevejleder